Frederik den Store blev i Preussen kendt for sin udvikling af “oplyst enevælde”, og denne styreform var et resultat af hans langvarige venskab med den franske filosof Voltaire.

Tankegangen byggede på renæssancens menneskesyn. Afgørende i den vestlige verden.
- Fokus på individet; det enkelte menneske.
- Videnskabens kritiske, fornuftbaseret holdning til verdenen.

Voltaire;
oplysningstidens skarpeste kritiker af kirkens ’misbrug’ af dens magt, og måde at udnytte religionen på.

Voltaire ønsker at skelne mellem religion og menneske. Mennesket er selvstændigt og vigtigt.
Religion er ikke godt, hvis den ’misbruger’ sine tilhængere. Tilhængerne er for godtroende og tolerante, fordi de er uvidende, og fordi det altid har været sådan. – derfor misbruges tilhængerne.

”af alle religionerne er den kristne utvivlsom den der kan indgyde mest tolerance, skønt de kristne hidindtil har været de mest intolerante mennesker af alle”
Kristendommen er i sig selv en meget tilgivende religion, men kristendommens ’overhoveder’ misbruger befolkningen, der virkelig tror – og er overbeviste – om at f.eks. et brev eller mange penge kan sende dem i himlen.