Katrine T, Kristine, Lasse & Laura:
Emne: Informationsspredning - Medier
Teknologiskudvikling
Fag Historie Emne Informationsspredning - medier
I dagens Danmark har medierne en meget stor indflydelse. Den globale informationsspredning har gjort, at vi i løbet af ganske få minutter kan få af vide hvad der sker på den anden side af Jorden, og forholde os hertil. Dette kan dog både have en positiv og negativ side, et kendt eksempel på en negativ konsekvens af den globale informationsspredning er Muhammed-krisen, der i løbet af ingen tid blev kendt overalt. Derimod har informationsspredning også positive sider, da vi takket være det globale netværk er mere globaliserede end nogensinde.
Problemformulering Hvilken rolle spillede informationsteknologien for Muhammed-krisen?
Problemstillinger 1. Hvordan forløb Muhammed krisen sig? 2. Via hvilken teknologi blev tegningerne spredt? 3. Kunne hele episoden have fundet sted uden nutidens (globale) teknologi?
Metode og teori Vi har hovedsageligt brugt skriftkilder i form af artikler. De udvalgte artikler fandt vi troværdige, da informationerne stemte overens uafhængigt af hinanden, og da aviserne begge er fra anerkendte bureauer, der har været længe i branchen. Kilderne er andenhåndskilder, da indholdet er blevet gengivet.
Delkonklusion 1. Den 30. september 2005 trykker Jyllands-Posten Muhammed-tegninger deres avis. De tolv tegninger er lavet af tolv forskellige tegnere, der alle har givet ’et bud på hvordan Muhammed så ud’. Den mest kendte af tegninger bliver den af Kurt Westergaard, hvor Muhammed bliver afbildet med en bombe i turbanen. Denne tegning giver krisen sin startskud, og resulterer i både demonstrationer, krav om dødsstraf, afbrænding af Dannebrog og boykotning af danske produkter. Staten og Jyllands-Posten undskylder for at krænke muslimerne, men begrunder udgivelsen med den danske ytringsfrihed. 2. Den primære spredning af tegninger foregik via internettet og diverse nyhedsmedier. Derudover blev tegningerne gengivet i flere aviser landene over. 3. Tegningerne ville uden tvivl stadig have vækket opsigt og forårsaget modstand, men hvad angår rent globalt ville det ikke have haft samme effekt. Uden nutidens teknologiske udvikling ville det være utænkeligt, at tegninger havde fået så stor opmærksomhed. Streisand-effekten: jo mere man kæmper for at trække noget tilbage fra internettet og offentligheden, des mere kaster man lys over emnet.
Konklusion Den globale informationsspredning har både sine positive og negative sider. Det positive er, at vi i løbet af ganske kort tid kan blive bevidste om hvad der foregår rundt omkring i verden. Dette betyder at vi kan holde os hurtigt opdateret omkring de forskellige verdenssituationer og handle herefter. Desværre har det, at information er blevet så let tilgængeligt globalt set, også sine dårlige sider; der kan opstå kultursammenstød med alvorlige følger, hvilket Muhammed-tegningerne og den efterfølgende krise er et glimrende eksempel på. Ud fra dette kan vi altså konkludere, at informationsteknologien uden tvivl var grobunden til Muhammed-krisen. Forløbet kørte i lang tid - især på grund af det faktum, at når noget først er ude på nettet, er det for altid tilgængeligt.
Louise, Marie, Melanie og Mille Emne: Informationsspredning - medier
Avisens død
Er avisen død? Det vil vi sætte fokus på i den følgende artikel. Der vil kort blive gjort rede for avisens udvikling i Danmark fra avisens start. Derefter vil der blive sat fokus på, hvilken udvikling der er sket i forhold til avisens død, og hvad årsagen til det faldende oplæg er. Der vil blive set på, hvilken betydning det vil have, hvis avisen dør helt. Og til sidst vil vi se på det første spørgsmål; er avisen død? Læs videre her: Avisens død
Emne: Informationsspredning - Medier
Teknologiskudvikling
Fag HistorieEmne Informationsspredning - medier
I dagens Danmark har medierne en meget stor indflydelse. Den globale informationsspredning har gjort, at vi i løbet af ganske få minutter kan få af vide hvad der sker på den anden side af Jorden, og forholde os hertil. Dette kan dog både have en positiv og negativ side, et kendt eksempel på en negativ konsekvens af den globale informationsspredning er Muhammed-krisen, der i løbet af ingen tid blev kendt overalt. Derimod har informationsspredning også positive sider, da vi takket være det globale netværk er mere globaliserede end nogensinde.
Problemformulering
Hvilken rolle spillede informationsteknologien for Muhammed-krisen?
Problemstillinger
1. Hvordan forløb Muhammed krisen sig?
2. Via hvilken teknologi blev tegningerne spredt?
3. Kunne hele episoden have fundet sted uden nutidens (globale) teknologi?
Metode og teori
Vi har hovedsageligt brugt skriftkilder i form af artikler. De udvalgte artikler fandt vi troværdige, da informationerne stemte overens uafhængigt af hinanden, og da aviserne begge er fra anerkendte bureauer, der har været længe i branchen. Kilderne er andenhåndskilder, da indholdet er blevet gengivet.
Delkonklusion
1. Den 30. september 2005 trykker Jyllands-Posten Muhammed-tegninger deres avis. De tolv tegninger er lavet af tolv forskellige tegnere, der alle har givet ’et bud på hvordan Muhammed så ud’. Den mest kendte af tegninger bliver den af Kurt Westergaard, hvor Muhammed bliver afbildet med en bombe i turbanen. Denne tegning giver krisen sin startskud, og resulterer i både demonstrationer, krav om dødsstraf, afbrænding af Dannebrog og boykotning af danske produkter. Staten og Jyllands-Posten undskylder for at krænke muslimerne, men begrunder udgivelsen med den danske ytringsfrihed.
2. Den primære spredning af tegninger foregik via internettet og diverse nyhedsmedier. Derudover blev tegningerne gengivet i flere aviser landene over.
3. Tegningerne ville uden tvivl stadig have vækket opsigt og forårsaget modstand, men hvad angår rent globalt ville det ikke have haft samme effekt. Uden nutidens teknologiske udvikling ville det være utænkeligt, at tegninger havde fået så stor opmærksomhed. Streisand-effekten: jo mere man kæmper for at trække noget tilbage fra internettet og offentligheden, des mere kaster man lys over emnet.
Konklusion
Den globale informationsspredning har både sine positive og negative sider. Det positive er, at vi i løbet af ganske kort tid kan blive bevidste om hvad der foregår rundt omkring i verden. Dette betyder at vi kan holde os hurtigt opdateret omkring de forskellige verdenssituationer og handle herefter. Desværre har det, at information er blevet så let tilgængeligt globalt set, også sine dårlige sider; der kan opstå kultursammenstød med alvorlige følger, hvilket Muhammed-tegningerne og den efterfølgende krise er et glimrende eksempel på.
Ud fra dette kan vi altså konkludere, at informationsteknologien uden tvivl var grobunden til Muhammed-krisen. Forløbet kørte i lang tid - især på grund af det faktum, at når noget først er ude på nettet, er det for altid tilgængeligt.
Litteraturliste
Artikel; Kristeligt Dagblad
Kamp mod Muhammed-tegningerne udbreder dem
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/358672
Artikel; Berlingske Tidende
Tidslinje: Muhammed-krisen
http://www.b.dk/danmark/tidslinje-muhammed-krisen
Louise, Marie, Melanie og Mille
Emne: Informationsspredning - medier
Avisens død
Er avisen død? Det vil vi sætte fokus på i den følgende artikel. Der vil kort blive gjort rede for avisens udvikling i Danmark fra avisens start. Derefter vil der blive sat fokus på, hvilken udvikling der er sket i forhold til avisens død, og hvad årsagen til det faldende oplæg er. Der vil blive set på, hvilken betydning det vil have, hvis avisen dør helt. Og til sidst vil vi se på det første spørgsmål; er avisen død? Læs videre her: Avisens død