Ifølge legenden om tvillingebrødrene Romulus og Remus, der blev opfostret af en hunulv, blev Rom grundlagt af Romulus i 753 f.v.t. Romerne levede under etruskernes herredømme (Etruskerne eller den Etruskiske civilisation var et folkeslag, der levede i Etrurien i det nordlige Italien før 800 f.Kr..[[#_ftn1|[1]]]), og derfor overtog de mange af deres vaner og teknikker (f.eks. alfabetet). Men i 509 f.v.t. grundlagde romerne republikken, da de udviste den etruiske konge. Republikken varede til ca. 88 f.v.t. Det var en periode, hvor mange borgerkrige begyndte. Meningen med skiftet var, at kongens magt blev uddelt på forskellige områder. Den lovgivende magt lå hos folket i folkesamlingen. Den udøvende lå hos embedsmændene. Og Senatet blev en form for rådgivende myndighed. Senatet havde dog så meget magt, at de ikke kun var rådgivende, men også direkte kunne gå ind og have indflydelse på lovgivningen. Romerriget blev større og større, men det gjorde, at riget blev ustabilt, da staten ikke blev tilpasset denne udvidelse. I det sidste århundrede f.v.t kom Octavian til magten og erstattede den republikanske styreform med en helt ny: Kejsertiden. Det gjorde han, fordi der var mange indre magtkampe. Romerriget var det mest vellykkede forsøg på at fastholde et imperium i Europa. Imperiet var baseret på slaveøkonomi. Da imperiet var størst strakte det sig fra Nordafrika til England og fra Palæstina til Spanien. Grunden til deres kolossale magt og udbredelse var pga. imperiets militærmagt og det patriarkalske familiesystem. Der blev udviklet en stor fædrelandskærlighed/patriotisme, hvor slægten var vigtigere end det enkelte individ. Der kom et stærkt bånd mellem rig og fattig, fordi patronen ydede klienten tjenester og til gengæld fik patronen taknemmelighed, respekt og støtte ved politiske valg. Pga. dette bånd hindrede det underklassen i at gøre oprør mod de sociale forskelle. Romerriget voksede ved erobring, alliancer eller ved at true befolkningen til at indgå alliancer til Romerrigets fordel. Romerrigets sammenbrud skete i 476 e.v.t. hvor Rom blev erobret af barbarer. Der er mere end en forklaring på dette sammenbrud: 1. Riget var blevet for stort 2. Folkevandringernes pres udefra var blevet for stort 3. Romerrigets politiske system var meget personafhængigt 4. Rigets økonomi var svækket af nedgang i landbruget 5. De store udgifter til den stående hær I 330 flyttede kejseren hovedstadig Konstantinopel i et forsøg på at styrke riget. Da denne flytning skete, blev Romerriget delt i to: østromersk og vestromersk. Det var det vestromerske der bukkede under i 476 e.v.t. Mens det østromerske kejserrige bestod frem til 1453. I 380 blev kristendommen indført som statsreligion. I 529 lukkede Kejser Justinian Platons Akademi i Athen, fordi al ikke-kristen undervisning blev forbudt. Pga. dette endte den græsk-romerske oldtid, og Europas kristne middelalder begyndte!
Romerriget
Ifølge legenden om tvillingebrødrene Romulus og Remus, der blev opfostret af en hunulv, blev Rom grundlagt af Romulus i 753 f.v.t.
Romerne levede under etruskernes herredømme (Etruskerne eller den Etruskiske civilisation var et folkeslag, der levede i Etrurien i det nordlige Italien før 800 f.Kr..[[#_ftn1|[1]]]), og derfor overtog de mange af deres vaner og teknikker (f.eks. alfabetet).
Men i 509 f.v.t. grundlagde romerne republikken, da de udviste den etruiske konge. Republikken varede til ca. 88 f.v.t. Det var en periode, hvor mange borgerkrige begyndte. Meningen med skiftet var, at kongens magt blev uddelt på forskellige områder. Den lovgivende magt lå hos folket i folkesamlingen. Den udøvende lå hos embedsmændene. Og Senatet blev en form for rådgivende myndighed. Senatet havde dog så meget magt, at de ikke kun var rådgivende, men også direkte kunne gå ind og have indflydelse på lovgivningen.
Romerriget blev større og større, men det gjorde, at riget blev ustabilt, da staten ikke blev tilpasset denne udvidelse.
I det sidste århundrede f.v.t kom Octavian til magten og erstattede den republikanske styreform med en helt ny: Kejsertiden. Det gjorde han, fordi der var mange indre magtkampe.
Romerriget var det mest vellykkede forsøg på at fastholde et imperium i Europa. Imperiet var baseret på slaveøkonomi. Da imperiet var størst strakte det sig fra Nordafrika til England og fra Palæstina til Spanien. Grunden til deres kolossale magt og udbredelse var pga. imperiets militærmagt og det patriarkalske familiesystem. Der blev udviklet en stor fædrelandskærlighed/patriotisme, hvor slægten var vigtigere end det enkelte individ. Der kom et stærkt bånd mellem rig og fattig, fordi patronen ydede klienten tjenester og til gengæld fik patronen taknemmelighed, respekt og støtte ved politiske valg. Pga. dette bånd hindrede det underklassen i at gøre oprør mod de sociale forskelle.
Romerriget voksede ved erobring, alliancer eller ved at true befolkningen til at indgå alliancer til Romerrigets fordel.
Romerrigets sammenbrud skete i 476 e.v.t. hvor Rom blev erobret af barbarer. Der er mere end en forklaring på dette sammenbrud:
1. Riget var blevet for stort
2. Folkevandringernes pres udefra var blevet for stort
3. Romerrigets politiske system var meget personafhængigt
4. Rigets økonomi var svækket af nedgang i landbruget
5. De store udgifter til den stående hær
I 330 flyttede kejseren hovedstadig Konstantinopel i et forsøg på at styrke riget. Da denne flytning skete, blev Romerriget delt i to: østromersk og vestromersk. Det var det vestromerske der bukkede under i 476 e.v.t. Mens det østromerske kejserrige bestod frem til 1453. I 380 blev kristendommen indført som statsreligion.
I 529 lukkede Kejser Justinian Platons Akademi i Athen, fordi al ikke-kristen undervisning blev forbudt. Pga. dette endte den græsk-romerske oldtid, og Europas kristne middelalder begyndte!
[[#_ftnref1|[1]]] http://da.wikipedia.org/wiki/Etruskerne