Problemformulering: Hvordan har unge generelt ændret sig i takt med at teknologien har ændret sig fra år 1990 – i dag? Og har det at der nu er kommet så meget fokus på teknologi udviklet de unge i en bestemt retning? Og kan udviklingen af teknologien være en årsag til globaliseringen? Konklusion:
De unge er blevet mere afhængige af elektroniske midler, såsom mobiltelefoner, tv og computere. At der i dag er så meget fokus på teknologi har udviklet de unge i en bestemt retning på den måde, at det at bruge teknologi i sin hverdag, på arbejdspladsen og i skolerne, er blevet til en vane. Det er vel ikke forkert, hvis vi siger, at vi er blevet så vandt til at have teknologi omkring os hele tiden, at en verden uden teknologi føles fuldstændig uvirkelig for os. Elektronik er noget der bliver set højt på i samfundet, og det er blevet normalt at have flere computere i hver hjem – en til hvert familiemedlem.
Udviklingen af teknologi kan godt sættes som en årsag til globalisering. Teknologi gør, at transport og kommunikation bliver billigere, hvilket gør at handel og anden udveksling, som f.eks. turisme bliver mere økonomisk attraktivt.
Gruppe: Thea, Signe, Sarah, Rojs.
Hvordan har kommunikationen udviklet sig siden? Siden telefonen blev opfundet er det gået stærkt med videreudviklingen af teknologien, blandt andet inden for kommunikation. Hvad der startede med en simpel fastnettelefon, som få mennesker ejede, blev senere til mobiltelefonen, som bliver betjent af både børn og voksne, (specielt sms-funktionen blev et stort hit). Telefonen var dog langt fra det eneste kommunikationsmiddel som skulle vise sig at blive yderst eftertragtet. Computeren eller måske nærmere betegnet “internettet”, som indeholder, email, chatrooms, datingsites, facebook, etc har i kombination med mobilen skabt en banebrydende fleksibilitet inden for kommunikation. Samtidig bruger vi også internettet til at tjekke vores bank, nyheder og alt muligt ligegyldigt. Dog skaber denne fleksibilitet afhængighed. Afhængigheden bliver skabt, fordi man er vant til den luksus det er, at kunne komme i kontakt med folk stort set døgnet rundt. I det øjeblik hvor telefonen eller internettet ikke fungerer, mister det moderne menneske sin kontakt eller kontrol, og derved giver disse kommunikationsmidler en stor afhængighed, ikke bare for det almindelige menneske men også for hele samfundet som er ligeså afhængigt som det enkelte individ. Hvordan har medierne påvirket denne udvikling? Medierne har også haft meget at sige ang. disse kommunikationsmidler. Da man hørte om Facebook første gang mente man at det ville blive en døgnflue. Hvorvidt dette udsagn er sandt eller falskt kan diskuteres, men det synes ikke således. Det var dog ikke længe udsagnet om døgnfluen holdt, og efter denne så man på facebook med fornyet begejstring som fx. i dag, hvor radiostationer og tv programmer sender indslag med almindelige menneskers statusopdateringer i. Hvordan har udviklingen påvirket ungdomskulturen? Før i tiden forgik alt kommunikation mellem de unge, ansigt til ansigt. Nu sker næsten al kommunikation over internettet, og ikke mindst over Facebook. Unge i samfundet mødes ikke længere og snakker om tingene, men diskutere over nettet. Venner ser kun hinanden i skolen og evt. i weekenderne, men har hele tiden kontakt over Facebook. Det som vores forældre kaldte ”bekendte”, kalder vi nu venner. Vores facebookvenner er vores rigtige venner, på trods af, at der måske er nogle af dem vi aldrig har set før.
Måske har facebook-generationen egentlig ændret synes på det at være social. Vi føler os hele tiden sociale, da vi hele tiden befinder os på nettet. Der er konstant nogle at kommunikere med, og der bliver hele tiden opdateret nye statusser, som man kan kommentere på. Det er også lidt yt ikke at være på Facebook, og mange mener, at man går glip af noget, hvis man ikke har en profil. På en måde er dette også et faktum, da mange begivenheder ”finder sted” på Facebook, på den måde, at man bliver inviteret til størstedelen af alle begivenheder på Facebook. Hvis du ikke har en profil, bliver du altså ikke inviteret til begivenheder. Samtidig er der også problemer med fx hjemmesider som Facebook, da der nemt opstår konflikter og mobning.
Man opstiller også sig selv, som man gerne vil have at andre opfatter en. Det er for det meste positive statusopdateringer man skriver, og gode billeder der uploades. Kun gode karakterer offentliggøres og kun ting, der kan få os selv til at fremstå som et bedre menneske offentliggøres. Dét at andre skriver deres succesfortællinger, kan hurtigt få os selv til at føle os som tabere. Jalousi er en stor del af Facebooklivet.
Gruppe: Anton, Christine, Ditte, Anilla.
Underemne: Global Ungdomskultur
Problemformulering:
Hvordan har unge generelt ændret sig i takt med at teknologien har ændret sig fra år 1990 – i dag? Og har det at der nu er kommet så meget fokus på teknologi udviklet de unge i en bestemt retning? Og kan udviklingen af teknologien være en årsag til globaliseringen?
Konklusion:
De unge er blevet mere afhængige af elektroniske midler, såsom mobiltelefoner, tv og computere.
At der i dag er så meget fokus på teknologi har udviklet de unge i en bestemt retning på den måde, at det at bruge teknologi i sin hverdag, på arbejdspladsen og i skolerne, er blevet til en vane. Det er vel ikke forkert, hvis vi siger, at vi er blevet så vandt til at have teknologi omkring os hele tiden, at en verden uden teknologi føles fuldstændig uvirkelig for os. Elektronik er noget der bliver set højt på i samfundet, og det er blevet normalt at have flere computere i hver hjem – en til hvert familiemedlem.
Udviklingen af teknologi kan godt sættes som en årsag til globalisering. Teknologi gør, at transport og kommunikation bliver billigere, hvilket gør at handel og anden udveksling, som f.eks. turisme bliver mere økonomisk attraktivt.
Gruppe: Thea, Signe, Sarah, Rojs.
Hvordan har kommunikationen udviklet sig siden?
Siden telefonen blev opfundet er det gået stærkt med videreudviklingen af teknologien, blandt andet inden for kommunikation. Hvad der startede med en simpel fastnettelefon, som få mennesker ejede, blev senere til mobiltelefonen, som bliver betjent af både børn og voksne, (specielt sms-funktionen blev et stort hit). Telefonen var dog langt fra det eneste kommunikationsmiddel som skulle vise sig at blive yderst eftertragtet. Computeren eller måske nærmere betegnet “internettet”, som indeholder, email, chatrooms, datingsites, facebook, etc har i kombination med mobilen skabt en banebrydende fleksibilitet inden for kommunikation. Samtidig bruger vi også internettet til at tjekke vores bank, nyheder og alt muligt ligegyldigt. Dog skaber denne fleksibilitet afhængighed. Afhængigheden bliver skabt, fordi man er vant til den luksus det er, at kunne komme i kontakt med folk stort set døgnet rundt. I det øjeblik hvor telefonen eller internettet ikke fungerer, mister det moderne menneske sin kontakt eller kontrol, og derved giver disse kommunikationsmidler en stor afhængighed, ikke bare for det almindelige menneske men også for hele samfundet som er ligeså afhængigt som det enkelte individ.
Hvordan har medierne påvirket denne udvikling?
Medierne har også haft meget at sige ang. disse kommunikationsmidler. Da man hørte om Facebook første gang mente man at det ville blive en døgnflue. Hvorvidt dette udsagn er sandt eller falskt kan diskuteres, men det synes ikke således. Det var dog ikke længe udsagnet om døgnfluen holdt, og efter denne så man på facebook med fornyet begejstring som fx. i dag, hvor radiostationer og tv programmer sender indslag med almindelige menneskers statusopdateringer i.
Hvordan har udviklingen påvirket ungdomskulturen?
Før i tiden forgik alt kommunikation mellem de unge, ansigt til ansigt. Nu sker næsten al kommunikation over internettet, og ikke mindst over Facebook. Unge i samfundet mødes ikke længere og snakker om tingene, men diskutere over nettet. Venner ser kun hinanden i skolen og evt. i weekenderne, men har hele tiden kontakt over Facebook. Det som vores forældre kaldte ”bekendte”, kalder vi nu venner. Vores facebookvenner er vores rigtige venner, på trods af, at der måske er nogle af dem vi aldrig har set før.
Måske har facebook-generationen egentlig ændret synes på det at være social. Vi føler os hele tiden sociale, da vi hele tiden befinder os på nettet. Der er konstant nogle at kommunikere med, og der bliver hele tiden opdateret nye statusser, som man kan kommentere på. Det er også lidt yt ikke at være på Facebook, og mange mener, at man går glip af noget, hvis man ikke har en profil. På en måde er dette også et faktum, da mange begivenheder ”finder sted” på Facebook, på den måde, at man bliver inviteret til størstedelen af alle begivenheder på Facebook. Hvis du ikke har en profil, bliver du altså ikke inviteret til begivenheder.
Samtidig er der også problemer med fx hjemmesider som Facebook, da der nemt opstår konflikter og mobning.
Man opstiller også sig selv, som man gerne vil have at andre opfatter en. Det er for det meste positive statusopdateringer man skriver, og gode billeder der uploades. Kun gode karakterer offentliggøres og kun ting, der kan få os selv til at fremstå som et bedre menneske offentliggøres. Dét at andre skriver deres succesfortællinger, kan hurtigt få os selv til at føle os som tabere. Jalousi er en stor del af Facebooklivet.