Den industrielle revolution bredte sig i løbet af 1800-tallet fra England til en række andre lande - i første omgang Belgien, Frankrig og Tyskland. Ved midten af århundredet var også USA kommet godt med og i slutningen af 1800-tallet lykkedes det også Japan, at få igangsat en industriel udvikling. Japans udvikling skete dog først efter, at USA i 1853 havde tvunget landet til at åbne for handelssamkvem med omverdenen. Ved periodens afslutning kunne man også i Skandinavien se en begyndende industrialisering, og på dette tidspunkt havde såvel Tyskland som USA overhalet England med hensyn til industriproduktionens omfang. I begyndelsen af 1900-tallet fremstod USA entydigt som verdens førende industrination.
Industrialiseringsforløbet i 1800-tallet var tæt forbundet med en voldsom befolkningsudvikling. Overalt i den vestlige verden steg befolkningstallet kraftigt op gennem dette århundrede, og befolkningstallet i Europa steg fra ca. 140 mio. i 1750 til over 260 mio. i 1850.
Forklaringen på stigningen i befolkningstallet skyldtes en faldende dødelighed, som beroede på en generelt forbedret sundhedstilstand.
Landbrugets produkter var på grund af nye og mere effektive produktionsmetoder blevet billigere, og dette havde en positiv indvirkning på ernæringstilstanden. Der opstod hurtigt en overskudsbefolkning på landet i Europa, og disse mennesker var nødt til at søge lykken i byerne, hvor en voksende industri netop havde brug for arbejdskraft. Der foregik altså i perioden en vandring fra land til by, og mange industribyer voksede. Derudover søgte adskillige millioner europæere lykken ved at udvandre til USA. Arbejdsforholdene var dog lige dårlige i USA og Europa: 6 dages arbejdsuge, en arbejdsdag på 13-15 timer, streng arbejdsdisciplin, farligt arbejdsmiljø samt usunde bolig- og sanitetsforhold i overbefolkede lejeligheder - og dette var både for børn, kvinder og mænd.
Gennemgang af Industrialiseringen:
Den industrielle revolution bredte sig i løbet af 1800-tallet fra England til en række andre lande - i første omgang Belgien, Frankrig og Tyskland. Ved midten af århundredet var også USA kommet godt med og i slutningen af 1800-tallet lykkedes det også Japan, at få igangsat en industriel udvikling. Japans udvikling skete dog først efter, at USA i 1853 havde tvunget landet til at åbne for handelssamkvem med omverdenen. Ved periodens afslutning kunne man også i Skandinavien se en begyndende industrialisering, og på dette tidspunkt havde såvel Tyskland som USA overhalet England med hensyn til industriproduktionens omfang. I begyndelsen af 1900-tallet fremstod USA entydigt som verdens førende industrination.
Industrialiseringsforløbet i 1800-tallet var tæt forbundet med en voldsom befolkningsudvikling. Overalt i den vestlige verden steg befolkningstallet kraftigt op gennem dette århundrede, og befolkningstallet i Europa steg fra ca. 140 mio. i 1750 til over 260 mio. i 1850.
Forklaringen på stigningen i befolkningstallet skyldtes en faldende dødelighed, som beroede på en generelt forbedret sundhedstilstand.
Landbrugets produkter var på grund af nye og mere effektive produktionsmetoder blevet billigere, og dette havde en positiv indvirkning på ernæringstilstanden. Der opstod hurtigt en overskudsbefolkning på landet i Europa, og disse mennesker var nødt til at søge lykken i byerne, hvor en voksende industri netop havde brug for arbejdskraft. Der foregik altså i perioden en vandring fra land til by, og mange industribyer voksede. Derudover søgte adskillige millioner europæere lykken ved at udvandre til USA. Arbejdsforholdene var dog lige dårlige i USA og Europa: 6 dages arbejdsuge, en arbejdsdag på 13-15 timer, streng arbejdsdisciplin, farligt arbejdsmiljø samt usunde bolig- og sanitetsforhold i overbefolkede lejeligheder - og dette var både for børn, kvinder og mænd.