Folkevandringerne foregik ca. fra år 200 - 700, de vandret fra øst til Romerriget. Folkevandring var folkeslag som rejser fra deres egen hjemegn, til et andet sted, (ofte vest).
Fx. Karl d. Store: blev en fælles leder for frankerne, da de slog sig ned ved Rhinen. (de fik opbygget fælles sprog og retsopfattelse)
Da Karl den Store dør, fulgte 100 års stridigheder om tronen, rigets spaltes: nuværende Frankrig og Tyskland
Folkevandringerne bidrog til at Romerriget gik under. Alle de steder de slog sig ned, blev de en del a den herskende overklasse.
Tidlig(-1050), høj(-1300), senmiddelalder(-1350), middelalderen var delt i tre perioder, disse. Det tidlige middelalder var påvirket af uro efter folkevandringerne. Kristendommen fik stor betydning i denne tid.
Højmiddelalderen, i Vesteuropa skete en stor udvikling og forvandling. Nogle italienske byer fik magt til at have indflydelse på store dele af middelhavsområdet. Den katolske kirke havde meget stor magt. I højmiddelalderen opstod grundlaget for det moderne Europa.
Senmiddelalderen:
1300 = dårlig høst
1314-1319 = regn, oversvømmelser, misvækst, dårlig høst.
1335-1352 = tørre somre, fugtigt efterår --> medførte hungersnød
1348-1350 = den sorte død (pest)
Den katolske kirke og Rom, kristendommen og den katolske kirke var helt centrale. Ved reformationerne i 1520-30 ejede de 1/4 af al jord i Europa.
År 476: Det vestromerske riges fald.--> Paven = magt. I de næste 500 år spillede paven en stor rolle i det politiske spil i Europa.
(Paven og Frankerriget)
År 1076: Her udbrød Investiturstriden, det var en strid om hvem der havde ret til at udnævne diskopper. (Paven el. Kejser) Enden på striden, blev at retten til at udnævne biskopper, blev Pavens, men han skulle rette sig efter fyrsterne.
Fx. Karl d. Store: blev en fælles leder for frankerne, da de slog sig ned ved Rhinen. (de fik opbygget fælles sprog og retsopfattelse)
Da Karl den Store dør, fulgte 100 års stridigheder om tronen, rigets spaltes: nuværende Frankrig og Tyskland
Folkevandringerne bidrog til at Romerriget gik under. Alle de steder de slog sig ned, blev de en del a den herskende overklasse.
Tidlig(-1050), høj(-1300), senmiddelalder(-1350), middelalderen var delt i tre perioder, disse. Det tidlige middelalder var påvirket af uro efter folkevandringerne. Kristendommen fik stor betydning i denne tid.
Højmiddelalderen, i Vesteuropa skete en stor udvikling og forvandling. Nogle italienske byer fik magt til at have indflydelse på store dele af middelhavsområdet. Den katolske kirke havde meget stor magt. I højmiddelalderen opstod grundlaget for det moderne Europa.
Senmiddelalderen:
1300 = dårlig høst
1314-1319 = regn, oversvømmelser, misvækst, dårlig høst.
1335-1352 = tørre somre, fugtigt efterår --> medførte hungersnød
1348-1350 = den sorte død (pest)
Den katolske kirke og Rom, kristendommen og den katolske kirke var helt centrale. Ved reformationerne i 1520-30 ejede de 1/4 af al jord i Europa.
År 476: Det vestromerske riges fald.--> Paven = magt. I de næste 500 år spillede paven en stor rolle i det politiske spil i Europa.
(Paven og Frankerriget)
År 1076: Her udbrød Investiturstriden, det var en strid om hvem der havde ret til at udnævne diskopper. (Paven el. Kejser) Enden på striden, blev at retten til at udnævne biskopper, blev Pavens, men han skulle rette sig efter fyrsterne.