Det antikke Grækenland (Hellas)
Det antikke Grækenland var ikke som sådan en samlet enhed, men bestod af mange små og større bystater, hvor de alle sammen snakkede hellensk, deraf navnet Hellas. De hellenske bystater var kendetegnet ved at være veludviklede både mytologisk, kunstnerisk, arkitektonisk og filosofisk. Den grundlæggende indgang til filosofi og naturvidenskab stammer blandt andet fra dengang.
De to største og mest kendte bystater var Athen og Sparta, som stod for to meget forskellige samfundstyper. Disse to byer var i konstante stridigheder med hinanden: - Athen var det første demokratiske samfund nogensinde. Det berømte 500-mandsråd blev oprettet og dermed var indført de første spæde skridt i retning af, hvad vi i dag kalder et folketing. Dog var det kun frie mænd der havde lov til at være med. - Sparta var et militært diktatur, hvor mændene blev trænet i kamp og militær disciplin fra de var 12 år til de blev 30 år. Det var præget af et etpartisystem eller en leder.
Der var to perioder i Hellas’ tidlige historie. Den klassiske tid varede indtil Kong Filip 2. af Makedonien erobrede Hellas i 338 f. kr., og derefter var det den hellenistiske tid, hvor Alexander den Store den store besad det meste af det østlige Middelhav. Her blev den græske kultur, som vi i dag kender grundlagt. Den hellenistiske tid sluttede i 31 f. kr. indtil romerne erobrede det hellenistiske øst.
En stor kilde til viden om denne tid er de første værker i europæisk litteratur, Homers Illiaden og Odysseen. Blandt andet den trojanske krig er beskrevet meget indgående i Illiaden.
Kilde: Logos (Aristoteles) Logos:
Teksten handler om Aristoteles filosofi. Det tager udgangspunk i, hvordan han mener samfundet skal bygges op. Han mener at det er naturens gang, at tingene sker som de sker. Opbygningen af staten, forklare han, at det hele hviler på den enkelte families skulder (oikos). Menneskets rolle og formål, forklarer han ved at den ældste i en husstand (altid manden) er "kongen", man kan sige de lever i monarki.
Mandens rolle: overhovedet af familien (hvis han dør, bliver det den ældste søn som bliver overhovedet), hans ord er lov.
Kvindes rolle: Hun er respekteret i et hvis omfang, viderefører slægten, husholdningen.
Barbarene (vilddyr): de ser ingen forskel ved deres kvinder og deres slaver. De har ingen moral, da de ikke kan finde ud af at regere et samfund.
Det antikke Grækenland var ikke som sådan en samlet enhed, men bestod af mange små og større bystater, hvor de alle sammen snakkede hellensk, deraf navnet Hellas. De hellenske bystater var kendetegnet ved at være veludviklede både mytologisk, kunstnerisk, arkitektonisk og filosofisk. Den grundlæggende indgang til filosofi og naturvidenskab stammer blandt andet fra dengang.
De to største og mest kendte bystater var Athen og Sparta, som stod for to meget forskellige samfundstyper. Disse to byer var i konstante stridigheder med hinanden:
- Athen var det første demokratiske samfund nogensinde. Det berømte 500-mandsråd blev oprettet og dermed var indført de første spæde skridt i retning af, hvad vi i dag kalder et folketing. Dog var det kun frie mænd der havde lov til at være med.
- Sparta var et militært diktatur, hvor mændene blev trænet i kamp og militær disciplin fra de var 12 år til de blev 30 år. Det var præget af et etpartisystem eller en leder.
Der var to perioder i Hellas’ tidlige historie. Den klassiske tid varede indtil Kong Filip 2. af Makedonien erobrede Hellas i 338 f. kr., og derefter var det den hellenistiske tid, hvor Alexander den Store den store besad det meste af det østlige Middelhav. Her blev den græske kultur, som vi i dag kender grundlagt. Den hellenistiske tid sluttede i 31 f. kr. indtil romerne erobrede det hellenistiske øst.
En stor kilde til viden om denne tid er de første værker i europæisk litteratur, Homers Illiaden og Odysseen. Blandt andet den trojanske krig er beskrevet meget indgående i Illiaden.
Kilde: Logos (Aristoteles)
Logos:
Teksten handler om Aristoteles filosofi. Det tager udgangspunk i, hvordan han mener samfundet skal bygges op. Han mener at det er naturens gang, at tingene sker som de sker. Opbygningen af staten, forklare han, at det hele hviler på den enkelte families skulder (oikos). Menneskets rolle og formål, forklarer han ved at den ældste i en husstand (altid manden) er "kongen", man kan sige de lever i monarki.
Mandens rolle: overhovedet af familien (hvis han dør, bliver det den ældste søn som bliver overhovedet), hans ord er lov.
Kvindes rolle: Hun er respekteret i et hvis omfang, viderefører slægten, husholdningen.
Barbarene (vilddyr): de ser ingen forskel ved deres kvinder og deres slaver. De har ingen moral, da de ikke kan finde ud af at regere et samfund.