Synopsis Indledning: Grunden til valget af emnet ’Den globale finanskrise’ er pga. den relevans finanskrisen har for verden, og hvad den har betydet for den danske befolkning. I denne opgave vil vi fokusere på finanskrisens årsager, dens relation til folks mentalitet, og hvordan den har påvirket befolkningens økonomiske mentalitet/forventninger fra, hvordan den var før og efter finanskrisen. Når vi siger mentalitet, menes der tænkemåde i forhold til købemønstre og syn på fremtiden. Begge er relativt målelige størrelser for mentalitet. Sindspræg; sjælspræg; åndsform; tænkemåde. Problemformulering: På hvilke måder har ’den globale finanskrise’ påvirket danskernes mentalitet? Metode: Vi har skullet finde målbare udtryk for mentalitet. Vi har vha. kvantitative interviews forsøgt at beskrive ændringen i danskernes mentalitet efter finanskrisen ved at stille dem spørgsmål som, ”hvad er din indstilling i forhold til impulskøb før og efter finanskrisen?” og ”hvordan ser du på din økonomiske fremtid før og efter finanskrisen?”. Det optimale havde selvfølgelig været at stille dem det samme spørgeskema før finanskrisen og efter, men da dette ikke var muligt, var det den eneste løsning. Vi forudsætter altså, at finanskrisen har skabt en ændring i folks mentalitet. Vores kilde til historisk viden om mentalitet var altså interviews. Vores kilde til historisk viden om finanskrisen var et radioprogram P1. Problemstillinger: - Kort redegørelse for finanskrisen Nogle af de faktorer der har været medvirkende til den internationale finanskrise er: - Efter WTC satte Alan Greenspan, formanden for den amerikanske centralbank, renten ned for at sætte skub i den økonomiske aktivitet. Dette bevirkede en øget lyst til at låne penge til f.eks. huse, hvilket fik huspriserne til at stige. - De stigende huspriser gjorde boligen til et investeringsobjekt og investorer fra hele verden investerede i det amerikanske boligmarked. - Denne udvikling var mulig på et meget liberalt amerikansk lånemarked, hvor nogle kvikke pengemænd solgte lånene videre til andre og på denne måde fik trukket sig ud inden huspriserne faldt og hele systemet, som var baseret på en forventning om stigende huspriser krakelerede, da folk ikke kunne betale deres lån tilbage til bankerne, som derefter krakkede. - Eftersom hele verden var investorer i dette, skabte det usikkerhed på lånemarkederne og i danske virksomhederne har det betydet en forringet konkurrenceevne, været grunden til fyringer, mindre investeringslyst og i det hele taget en mindre aktivitet på det økonomiske marked. - Mentaliteten før og efter - Spurgte vores forældre, som alle viste mere påpasselighed i forbindelse med brug af penge. Specielt usikkerheden på fremtiden var medvirkende faktorer trods det, at de følte, at de bor i et økonomisk sikkert land som DK. - En forælder siger, at mulighederne for at få et job har været værre end før finanskrisen. Derfor sparer hun mere og tænker mere over sit forbrug. - En anden forælder som arbejder i en lidt større koncern, føler sig også lidt truet pga. massefyringer. Dette viser hvordan internationale firmaer i en mere globaliseret også har indflydelse på dansk økonomi og mentalitet. Altså øget global interpendens. - Generelt er dette tegn på en mere økonomisk tilbageholdende mentalitet og en større frygt for fremtiden. Perspektiverende spørgsmål: - Hvilken indvirkning har en mentalitetsændring på økonomien? - I forhold til generel samfundsfaglig teori er det jo vigtigt at få gang i det økonomiske kredsløb, og dermed er den ovenstående mentalitet negativ, når det handler om at få økonomien igen. Konklusion: Vi kan på baggrund af vores interviews konkludere, at der har været en mentalitetsændring. En ændring mod en mere besparende mentalitet på grund af frygt for fremtiden.
Indledning:
Grunden til valget af emnet ’Den globale finanskrise’ er pga. den relevans finanskrisen har for verden, og hvad den har betydet for den danske befolkning.
I denne opgave vil vi fokusere på finanskrisens årsager, dens relation til folks mentalitet, og hvordan den har påvirket befolkningens økonomiske mentalitet/forventninger fra, hvordan den var før og efter finanskrisen.
Når vi siger mentalitet, menes der tænkemåde i forhold til købemønstre og syn på fremtiden. Begge er relativt målelige størrelser for mentalitet. Sindspræg; sjælspræg; åndsform; tænkemåde.
Problemformulering:
På hvilke måder har ’den globale finanskrise’ påvirket danskernes mentalitet?
Metode:
Vi har skullet finde målbare udtryk for mentalitet.
Vi har vha. kvantitative interviews forsøgt at beskrive ændringen i danskernes mentalitet efter finanskrisen ved at stille dem spørgsmål som, ”hvad er din indstilling i forhold til impulskøb før og efter finanskrisen?” og ”hvordan ser du på din økonomiske fremtid før og efter finanskrisen?”. Det optimale havde selvfølgelig været at stille dem det samme spørgeskema før finanskrisen og efter, men da dette ikke var muligt, var det den eneste løsning.
Vi forudsætter altså, at finanskrisen har skabt en ændring i folks mentalitet.
Vores kilde til historisk viden om mentalitet var altså interviews.
Vores kilde til historisk viden om finanskrisen var et radioprogram P1.
Problemstillinger:
- Kort redegørelse for finanskrisen
Nogle af de faktorer der har været medvirkende til den internationale finanskrise er:
- Efter WTC satte Alan Greenspan, formanden for den amerikanske centralbank, renten ned for at sætte skub i den økonomiske aktivitet. Dette bevirkede en øget lyst til at låne penge til f.eks. huse, hvilket fik huspriserne til at stige.
- De stigende huspriser gjorde boligen til et investeringsobjekt og investorer fra hele verden investerede i det amerikanske boligmarked.
- Denne udvikling var mulig på et meget liberalt amerikansk lånemarked, hvor nogle kvikke pengemænd solgte lånene videre til andre og på denne måde fik trukket sig ud inden huspriserne faldt og hele systemet, som var baseret på en forventning om stigende huspriser krakelerede, da folk ikke kunne betale deres lån tilbage til bankerne, som derefter krakkede.
- Eftersom hele verden var investorer i dette, skabte det usikkerhed på lånemarkederne og i danske virksomhederne har det betydet en forringet konkurrenceevne, været grunden til fyringer, mindre investeringslyst og i det hele taget en mindre aktivitet på det økonomiske marked.
- Mentaliteten før og efter
- Spurgte vores forældre, som alle viste mere påpasselighed i forbindelse med brug af penge. Specielt usikkerheden på fremtiden var medvirkende faktorer trods det, at de følte, at de bor i et økonomisk sikkert land som DK.
- En forælder siger, at mulighederne for at få et job har været værre end før finanskrisen. Derfor sparer hun mere og tænker mere over sit forbrug.
- En anden forælder som arbejder i en lidt større koncern, føler sig også lidt truet pga. massefyringer. Dette viser hvordan internationale firmaer i en mere globaliseret også har indflydelse på dansk økonomi og mentalitet. Altså øget global interpendens.
- Generelt er dette tegn på en mere økonomisk tilbageholdende mentalitet og en større frygt for fremtiden.
Perspektiverende spørgsmål:
- Hvilken indvirkning har en mentalitetsændring på økonomien?
- I forhold til generel samfundsfaglig teori er det jo vigtigt at få gang i det økonomiske kredsløb, og dermed er den ovenstående mentalitet negativ, når det handler om at få økonomien igen.
Konklusion:
Vi kan på baggrund af vores interviews konkludere, at der har været en mentalitetsændring. En ændring mod en mere besparende mentalitet på grund af frygt for fremtiden.