En avis er et nyhedsmedie, som bliver trykt på papir, og som er delt op forskellige sektioner f.eks. livsstil, sport og politik. Man kan både abonnere på aviser eller købe dem i løssalg i de fleste butikker og kiosker.
Den første danske avis udkom i 1634. Den var dog på tysk.
Den ældste bevaret avis skrevet på dansk er fra 1657 og hed ”Ny Affjiser”. I den blev der skrevet om svenskekongens angreb på Frederiksodde (Fredericia).
En af de første danske aviser, ”Den Danske Mercurius”, var skrevet på vers og udkom kun en gang om måneden fra 1666 til 1667.
Den længstlevende avis er ”Berlingske Tidende”, som blev stiftet i 1749. På det tidspunkt udkom den kun to gange om ugen, men siden 1841 har den udkommet dagligt.
Udgivelser
Alle udgivelsestidspunkter har været i spil. Både morgen, formiddag, frokost, eftermiddag og aften. Ændringer i udgivelsestidspunkt sker ikke rigtigt i avisbranchen. Det er først i de seneste årtier, hvor trenden har gået mod, at hvis der skulle ændres noget, så skulle det være morgenudgivelserne.
De fleste aviser udkommer dagligt, hvilket også er hvorfor, de kaldes dagblade.
Der findes også ugeaviser, som kun udkommer en gang om ugen. Der er også en del lokale ugeaviser, som bliver kaldet distriktsblade, som består af reklamer, tilbudsaviser og lokale nyheder.
Avisens indhold
Avisens indhold kan deles i to store grupper. Den ene gruppe er det redaktionelle/journalistiske indhold. Den gruppe indeholder artikler inden for de forskellige journalistiske genrer, som f.eks. interviews, reportager og nyheder. Den anden gruppe er annoncerne. Der kan skelnes mellem de informerende rubrikannoncer og den mere salgsorienterede reklameannonce.
Aviserne arbejder ofte med en lang række stofområder, som er de samme i de fleste aviser. De mest dominerende er politik, erhverv, kunst og kultur. Visse aviser har dog nogle underemner som f.eks. sport, fotografi og diverse andre hobbyer.
===Avisens død
På internettet er det ofte små ting, der ændrer alting for altid, og med tiden ændrer teknologien sig også. Fremtidens avis bliver ikke bare en bunke papir, men en kombination af papir, internetsider, lyd og billeder. Faktisk vil man nok helt ophøre med at tale om aviser, og i stedet tale om ”medieservices”, ”nyhedsservices” eller lignende. Højst sandsynligt vil sammensætningen af papir, internetsider, lyd og billeder desuden være stærkt personaliseret. I dag kan man til nød overtale avisernes salgsafdelinger til at personalisere uddelingen af aviser, så avisen kun modtages på udvalgte dage. Fremtidens avis vil kunne personaliseres i langt højere grad, så man modtager personaliserede nyheder og analyser fra lige præcist det medie, med de journalister og de emner, der er relevante, på det tidspunkt, som passer én
Avisens død
Kort om avisen
En avis er et nyhedsmedie, som bliver trykt på papir, og som er delt op forskellige sektioner f.eks. livsstil, sport og politik. Man kan både abonnere på aviser eller købe dem i løssalg i de fleste butikker og kiosker.
Den første danske avis udkom i 1634. Den var dog på tysk.
Den ældste bevaret avis skrevet på dansk er fra 1657 og hed ”Ny Affjiser”. I den blev der skrevet om svenskekongens angreb på Frederiksodde (Fredericia).
En af de første danske aviser, ”Den Danske Mercurius”, var skrevet på vers og udkom kun en gang om måneden fra 1666 til 1667.
Den længstlevende avis er ”Berlingske Tidende”, som blev stiftet i 1749. På det tidspunkt udkom den kun to gange om ugen, men siden 1841 har den udkommet dagligt.
Udgivelser
Alle udgivelsestidspunkter har været i spil. Både morgen, formiddag, frokost, eftermiddag og aften. Ændringer i udgivelsestidspunkt sker ikke rigtigt i avisbranchen. Det er først i de seneste årtier, hvor trenden har gået mod, at hvis der skulle ændres noget, så skulle det være morgenudgivelserne.
De fleste aviser udkommer dagligt, hvilket også er hvorfor, de kaldes dagblade.
Der findes også ugeaviser, som kun udkommer en gang om ugen. Der er også en del lokale ugeaviser, som bliver kaldet distriktsblade, som består af reklamer, tilbudsaviser og lokale nyheder.
Avisens indhold
Avisens indhold kan deles i to store grupper. Den ene gruppe er det redaktionelle/journalistiske indhold. Den gruppe indeholder artikler inden for de forskellige journalistiske genrer, som f.eks. interviews, reportager og nyheder. Den anden gruppe er annoncerne. Der kan skelnes mellem de informerende rubrikannoncer og den mere salgsorienterede reklameannonce.Aviserne arbejder ofte med en lang række stofområder, som er de samme i de fleste aviser. De mest dominerende er politik, erhverv, kunst og kultur. Visse aviser har dog nogle underemner som f.eks. sport, fotografi og diverse andre hobbyer.
===Avisens dødPå internettet er det ofte små ting, der ændrer alting for altid, og med tiden ændrer teknologien sig også.
Fremtidens avis bliver ikke bare en bunke papir, men en kombination af papir, internetsider, lyd og billeder. Faktisk vil man nok helt ophøre med at tale om aviser, og i stedet tale om ”medieservices”, ”nyhedsservices” eller lignende. Højst sandsynligt vil sammensætningen af papir, internetsider, lyd og billeder desuden være stærkt personaliseret.
I dag kan man til nød overtale avisernes salgsafdelinger til at personalisere uddelingen af aviser, så avisen kun modtages på udvalgte dage. Fremtidens avis vil kunne personaliseres i langt højere grad, så man modtager personaliserede nyheder og analyser fra lige præcist det medie, med de journalister og de emner, der er relevante, på det tidspunkt, som passer én
=